Design af et moderne miljø til en teknisk virksomhed
Vi sidder her i Elcons nye hovedkontor, som vi indviede i midten af januar 2022. Elcon er en grøn elinstallationsvirksomhed med afdelinger over hele Danmark. Vi har omkring 1.200 medarbejdere på landsplan, og vores primære kunder er typisk inden for B2B-segmentet – herunder industri, lettere erhverv og større byggerier.
Vi igangsatte projektet sammen med Elcon, fordi de ønskede at samle alle deres jyske medarbejdere under ét tag i Aarhus-området. Målet var at få medarbejderne tilbage på kontoret – at skabe en arbejdsplads, man har lyst til at møde ind på, og hvor man føler sig velkommen og en del af fællesskabet.
Ambiente formår at skabe et stærkt samarbejde ved at tage sig tid til at forstå, hvilken type virksomhed vi er.
Fra begyndelsen havde vi en ambition om, at oplevelsen skulle være den samme, uanset om man stod udenfor eller bevægede sig ind i bygningen. Vi har skabt gennemsigtighed ved at lade besøgende træde ind i atriet, fortsætte videre til spiseområdet og derfra ind i produktionsområdet, hvor man faktisk kan se gennem hele bygningen. Det er et kreativt greb, som jeg synes, vi er lykkedes rigtig godt med.
En af de ting, jeg oplever som helt utraditionel i forhold til klassisk rådgivning, er Ambientes evne til at integrere vores eksisterende møbler – meget af det, vi allerede havde – i det nye design. Det har både reduceret omkostningerne ved at bygge nyt og samtidig understøttet en bæredygtig tilgang ved at genbruge så meget som muligt af det eksisterende inventar.
Et element, der har været – og stadig er – helt særligt for mig, er bænkene, der er formet omkring de store træer. Her synes jeg virkelig, vi lykkedes med vores ambition om at bringe naturen indenfor. Det er et smukt og levende element i en ellers rå bygning med beton og akustiske træpaneler i lofterne. Træerne og det blødt formede træværk tilfører varme og kontrast til de hårde materialer.
Ambiente har udfordret vores vanetænkning og hjulpet os i retning af et mere nutidigt og moderne udtryk. De har bragt mange idéer i spil og været en stor inspirationskilde. Nogle idéer har vi taget til os, mens andre ikke passede til os – men i fællesskab har vi skabt et resultat, der virkelig fungerer for Elcon.
Som teknisk tung virksomhed – sammenlignet med mange andre typer virksomheder – oplever vi, at Ambiente forstår, hvilken type bygning der skal skabes til hvilken type medarbejdere.

