Ambiente hovedkontor

"En samlet kontoroplevelse, hvor landskab, arkitektur og indretning er nøje gennemtænkt og designet med afsæt i kundens unikke identitet og forretning."

Et af juryens argumenter for at vælge Ambiente som vinder af Årets Kontorbygning 2020

Hovedkvarteret bryder med konventionel tænkning

Ambitionen med det nye hovedkvarter var at bygge fremtidens hovedkvarter. Noget, der ikke er set før, og som får folk til at sige "wow". Som et spektakulært arkitektonisk statement skabte vi White City – 18 hvide "huse", der visuelt fremstår som forskudte kasser stablet oven på hinanden. De skaber rumlige oplevelser og nicher i det store, åbne kontorlandskab. Inde i husene findes mødelokaler, designlaboratorium og kontorer – og som et markant arkitektonisk greb er alle trapper ligeledes skjult inde i husene for at fuldende det kubiske udtryk.

Baseret på både en offentlig afstemning og en professionel jury vandt Ambiente prisen som Årets Kontorbygning 2020, uddelt af Nohrcon – en privatejet, uafhængig dansk virksomhed, som også står bag priserne Årets Skolebygning, Årets Sundhedsbygning og Årets Sportsbygning.

Vores kundeløfte "Kreative rum. Omhyggeligt bygget." er langt fra tomme ord. De 11.500 m², der udgør de nye rammer, får de fleste til at tage et ekstra kig. Først på grund af den kreative og spektakulære udnyttelse af kvadratmeterne – og dernæst, når de opdager, at prisen på det nye hovedkvarter slet ikke er så høj, som man umiddelbart kunne tro.

Forrige
Forrige

Lancering af padel-konceptet, Danmark

Næste
Næste

Design af et moderne miljø til en teknisk virksomhed