Hvis du kan drømme det, kan vi gøre det. Kort og godt og måske lidt kækt, men ikke desto mindre sandt. Uanset om du leder efter en partner til dine udstillinger, en detailløsning der kan øge indtjeningen, et prestigefyldt kunst og designprojekt eller en corporate makeover, vil du opleve, at Ambiente har en erfaring, som kun få kan matche. Vi har eksisteret siden 1999, og selvom det i sig selv måske ikke er et kvalitetsstempel, så er de mange faste kunder, der år efter år betror os deres projekter, det.
Kreativitet og håndværksmæssig dygtighed
Kreativitet er kernen i alt, hvad vi gør. Giv os et tomt lærred, og vi giver dig et rum tilbage, der får både dig og dit brand til at stå stærkt. Vores erfarne team af indretningsarkitekter og arkitekter har indgående viden om detail og udstillingsrum og kombinerer ubesværet branchens tendenser med deres egne originale idéer eller med idéer, du selv bringer i spil. Og det gør de altid med en kommerciel tankegang, for det kreative rum, vi udvikler, skal først og fremmest skabe værdi for dig.
Det, du vil opdage, er, at kreativitet ikke er forbeholdt indretningsarkitekter og arkitekter hos Ambiente. Vores dygtige håndværkere kan bygge stort set alt fra bunden og gøre selv de vildeste visioner til virkelighed på location i udstillingshaller og butikker over hele verden eller hjemme i vores højkapacitetsværksted. Deres håndværk er i særklasse og en af grundene til, at stærke brands gang på gang betror os deres brand.
Et enkelt blik på vores projektoversigt viser, at erfaringen i Ambiente stikker dybt. Hvert år afleverer vi tæt på 500 projekter verden over, hvilket svarer til et til to projekter hver eneste dag. Vi kender de lokale regler og regulativer fra Norge til Kina og ved, hvad man skal gøre det ene sted og undgå det næste. Det kalder vi kompetence knowhow. For der er få ting, der slår en værktøjskasse fyldt med to årtiers praktisk erfaring.
Forestil dig, hvad vi kan gøre for dig. Book et opkald.
Michael Skjødt
Jeg startede Ambiente i 1999 med en ambition om at bryde med den gængse systemtænkning og skabe plads til mere kreativitet i messebranchen. Kreativitet har været vores ledende princip gennem alle årene, ikke kun i form af modige idéer og innovative visuelle udtryk, men også i den måde, vi arbejder med projekter på. Jeg bruger betegnelsen realistisk kreativitet, fordi kreativitet, der ikke kan realiseres på grund af tid, budgetter eller strukturelle begrænsninger, forbliver en idé og skaber ingen værdi. Og det er netop dét, vi er her for at gøre: at skabe værdi for vores kunder.
Læs mere her

