Generelle salgs-, leverings- og betalingsbetingelser

Gældende fra 1. november 2022 (erstatter alle tidligere versioner)


 1. Gyldighed

Efterfølgende salgs-, leverings- og betalingsbetingelser er altid
gældende medmindre andet skrifteligt er aftalt mellem sælger og
køber. 

2. Tilbud

En ordre er først bindende for sælger, når skriftlig tilbud/ordrebekræftelse er modtaget af køber. Ved uoverensstemmelse mellem
ordrebekræftelse og købers bestilling, skal køber straks reklamere. I
modsat fald vil køber være bundet af tilbuddets/ordrebekræftelsens
indhold

MESSESTANDE OG ELEMENTPRODUKTION:
Tilbud er gældende 30 dage fra tilbudsdato, dog senest 6 uger før ønsket levering medmindre andet tydeligt er anført i tilbuddet. Ved accept senere end 6 uger før ønsket levering har sælger ret til at viderefakturere eventuelle prisændringer og hastegebyrer efter
aftale med køber. 

UDSTILLINGSSTANDER OG ELEMENTPRODUKTION: Medmindre andet er tydeligt angivet i det enkelte tilbud, gælder tilbud i en periode på 10 dage fra tilbudsdatoen, dog ikke mere end 6 uger før den ønskede leveringsdato. Hvis et tilbud accepteres mere end 6 uger før den ønskede leveringsdato, har sælgeren ret til at fakturere køberen for eventuelle prisændringer og hastegebyrer, som aftalt med køberen.

3. Pris

Alle priser er angivet i DKK eller EUR og priserne er ekskl. moms. Der tages forbehold for at ændre priser i tilbud/ordrebekræftelse/aftaler i tilfælde af ændringer i told, skat, afgifter samt evt. ændringer i valutakurser, råvarepriser m.m som sælger ikke er herre over.

Ved køb af ekstra elementer faktureres dette efter aftale og ekstra arbejdstid efter medgået tid til gældende timesats. 

Der opkræves 2% af den samlede fakturasum til dækning af miljøafgifter.

4. Betaling

Medmindre andet fremgår af tilbud/ordrebekræftelse er følgende
gældende.

UDSTILLINGSSTANDER:

50% af ordresum faktureres ved ordreafgivelse<br>50% af ordresum faktureres ved messestart<br>Betaling 14 dage netto kontant.

Eventual final settlement will be invoiced 14 days net in cash.

IINDRETNINGER (RETAIL, SIS, DOMICIL, ART & DESIGN MV.):

50% af ordresum faktureres ved ordreafgivelse

45% af ordresum faktureres ved levering af materiale og opstart på lokation

5% af ordresum faktureres 30 dage efter aflevering
Betaling 14 dage netto kontant. 

20% of order amount is invoiced at project handover

5% of the order amount is invoiced after finalizing snagging

Payment 14 days net in cash.

If the project is postponed according to the approved time schedule, by the customer or their partner(s), the partial invoicing is maintained as per the agreed payment schedule.

ELEMENTPRODUKTION:

Payment 14 days net in cash.

Ved overtrædelse af aftalte betalingsbetingelser beregnes 3% rente pr. påbegyndt måned af forfaldent beløb. Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav mod sælger og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art. Indbetalingerne dækker forlods tilskrevne renter.

5. Ejendomsforbehold

Sælger forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen og evt. renter og gebyrer er fuldt betalt.

6. Levering/risikoovergang

Levering sker ex works sælgers lager, uanset om sælger ved egne folk eller ved tredjemand i henhold til særskilt aftale med køber, bringer det solgte til køber. 

Risikoen for det solgte overgår således til køber i overensstemmelse hermed, dvs. når det forlader sælgers lager uanset om transporten sker ved sælgers egne folk eller ved tredjemand. 

Sælger påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab i forbindelse med eventuel overskridelse af leveringstiderne, og en overskridelse af leveringstiderne berettiger ikke køber til at udøve misligholdelsesbeføjelser, herunder at annullere ordren eller ophæve handlen. Sælger er kun ansvarlig for forsinkelse, der skyldes grov uagtsomhed fra sælgers side. Sælger skal ved forsinkelse, uden ugrundet ophold, meddele køber ændringer i leveringstiden. 

Udgifter til told, spedition, af- og pålæsning, opbevaring af tomgods, tilslutning og forsyning af vand, luft og el, internetadgang, wirepunkter, ekstra åbningstid før og efter arrangement, udvidet montagetid m.v. betales af køber. Såfremt sælger afholder udgiften, faktureres dette til køber efterfølgende

7. Adgangsforhold

Køber forpligter sig til at sikre at adgangsforhold, gange, elevatorer m.v. er tilgængelige og at lokalerne ryddet, således at leverancen kan foretages uhindret. Er forholdene i en sådan grad at det medfører ekstra tidsforbrug, faktureres dette efter medgået tid til gældende
timesats. Køber er ansvarlig for at oplyse sælger om særlige forhold som kan hindre leverancen. 

8. Forsikring

Medmindre andet er aftalt er det købers ansvar at tegne de nødvendige forsikringer vedrørende købers egne produkter, produkter lejet af sælger samt enhver transport. Såfremt forsikring ikke tegnes gennem sælger skal dokumentation for behøring forsikring kunne præsenteres på anmodning senest 8 dage før levering. Sælger kan aldrig blive ansvarlig for evt. skader på købers materiel og produkter.

9. Immaterielle rettigheder

Tilbud, specifikationer, ideer, tegninger, kreative oplæg og lignende som er udleveret af sælger før eller efter aftalens indgåelse, forbliver sælgers ejendom, medmindre andet er skriftligt aftalt. Disse må ikke helt eller delvist videregives uden sælgers skriftelige accept eller i øvrigt misbruges.

I det omfang køber udleverer materialer, herunder reproduktionsmaterialer til brug for sælgers leverance, er køber selv ansvarlig for at brugen af disse materialer ikke krænker tredjemands rettigheder, herunder immaterielle rettigheder så som copyright. Sælger
fraskriver sig således ethvert ansvar herfor. 

10. Produktændringer

Sælger forbeholder sig ret til at forandre og forbedre produkter af produktionsmæssige hensyn. Alle ændringer skal aftales skriftligt mellem køber og sælger. Enhver produktændring, der medfører prisændring, skal aftales skriftligt. 

11. Købers undersøgelsespligt

Køber skal straks ved modtagelsen gennemgå de leverede varer og ydelser, for at sikre sig at dette er mangelfri. 

12. Reklamationer og mangler

Eventuelle reklamationer skal fremsættes senest 5 dage efter leveringsdatoen. Ved reklamationen skal der rettes skriftlig henvendelse til sælger med en beskrivelse af problemet og vedhæftet fotodokumentation. Såfremt reklamationen ikke finder sted indenfor den angivne frist, mister køber enhver ret til at påberåbe og udøve misligholdelsesbeføjelser i anledning heraf. 

Reklamationer over mængdeafvigelser, der er konstateret ved levering, skal fremsættes overfor transportør og noteres på fragtbrevet.

Ved mangelbedømmelsen skal der tages hensyn til, at der er tale om specialproducerede produkter, og at sælger har et vist spillerum i den forbindelse, herunder ift. konstruktion og design. 

Såfremt det leverede er behæftet med mangler, kan køber ikke ophæve handlen, uanset om manglen er væsentlig. Sælger kan i så fald, efter eget valg, foretage enten omlevering, afhjælpning eller vælge at kreditere købesummen mod tilbagelevering af de leverede
varer.

For reklamationer, som skyldes underleverandørers produkter og arbejde, er sælger alene ansvarlig overfor køber i det omfang som underleverandøren er ansvarlig overfor sælger. 

Sælger har intet ansvar for produkter, som er blevet forandret eller modificeret af køber. Sælger er endvidere uden ansvar for fejl, som skyldes købers forhold, herunder fejl i materialer udleveret af køber, købers manglende rettelse i oplæg/korrekturlæsning mv.
Sælger er uden ansvar for fejl og mangler af enhver art ved levering af prototyper, idet prototyper har karakter af prøve/test, hvilket køber er bekendt med.

13. Ansvarsbegrænsning

Et eventuelt erstatningskrav overfor sælger kan ikke overstige fakturabeløbet for det solgte. Sælger er i intet tilfælde ansvarlig for følgeskader, herunder driftstab, avancetab eller andet indirekte tab opstået som følge af forsinkelser eller mangler ved det solgte.

14. Force majeure

Sælger er endvidere uden ansvar for manglende opfyldelse af sine forpligtelser i det omfang opfyldelse heraf er udelukket eller urimelig byrdefuld for sælger ved omstændigheder, som
er uden for sælgers kontrol (force majeure). Som force majeure anses bl.a. arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, såsom brand, krig, mobilisering eller militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft, myndighedspåbud, sundhedskriser, pludselig sygdomsudbrud,
epidemier, pandemier, påbud om karantæne/isolationer fra nationale myndigheder samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder

Såfremt en eller flere af de forannævnte omstændigheder indtræder, er sælger efter eget valg berettiget til at udskyde leveringen af sine ydelser eller til ansvarsfrit at annullere aftalen
med køber helt eller delvist.

15. Produktansvar

Sælger er alene ansvarlig for produktansvar i henhold til produktansvarsloven og fraskriver sig således ansvar på ethvert andet grundlag, herunder ethvert ulovbestemt produktansvar og produktansvar for erhvervstingsskader 

Sælgers ansvar i henhold til produktansvarsloven er begrænset til sælgers forsikringsdækning. Sælger er i intet tilfælde ansvarlig for følgeskader, herunder driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, avancetab eller andre indirekte tab.

16. Returnering

Sælger tager som udgangspunkt ikke varer retur. Undtagelse herfra kan kun ske ved forudgående skriftlig aftale og mod et gebyr på 15% fakturaværdien til dækning af håndteringsomkostninger. Fragtomkostninger afholdes af køber. 

17. Afbestilling

INDRETNINGER (RETAIL, SIS, DOMICIL, ART & DESIGN MV): Afbestilles ordren tidligere end 2 måneder før aftalt levering skal køber betale alle sælgers afholdte omkostninger til leverancen, herunder også udgifter til underleverandører og bestillinger, som på afbestillingstidspunktet er bindende for sælger. Afbestilles ordren senere end 1 måned før aftalt levering skal køber betale 2/3 af prisen i henhold til ordrebekræftelsen dog minimum<br>samtlige sælgers afholdte omkostninger, herunder også udgifter til underleverendører og bestillinger, som på afbestillingstidspunktet er bindende for sælger. Ved afbestilling senere end 3 uger før aftalt levering skal køber betale den fulde ordrepris.

MESSESTANDE OG ELEMENTPRODUKTION: Afbestilles ordren tidligere end 1 måned før aftalt levering skal køber betale alle sælgers afholdte omkostninger til leverancen, herunder også udgifter til underleverandører og bestillinger, som på afbestillingstidspunktet er bindende for sælger. Afbestilles ordren senere end 1 måned før aftalt levering skal køber betale 2/3 af prisen i henhold til ordrebekræftelsen dog minimum samtlige sælgers afholdte omkostninger, herunder også udgifter til underleverendører og bestillinger, som på afbestillingstidspunktet er bindende for sælger. Ved afbestilling senere end 14 dage før aftalt
levering skal køber betale den fulde ordrepris.

18. Transport af rettigheder og pligter

Sælger har ret til at overdrage rettigheder og pligter i henhold til aftalen med køber til tredjemand. Køber er ikke berettiget til at overdrage sine rettigheder og pligter i henhold til aftalen med sælger.

19. Lagerhotel

Kundematerialer opbevares på sælgers lager for købers regning og risiko. Brug af lagerhotellet afregnes efter sælgers gældende dagstakster. Kundematerialer, der har stået ubenyttet i 2 år, kan kræves afhentet med 14 dages varsel. I tilfælde af købers misholdelse, kan sælger også kræve materiale afhentet med 14 dages varsel.

Såfremt køber ikke afhenter materialet rettidigt, kan sælger frit disponere over materialet, og køber har ingen ret til at kræve erstatning i den anledning. Sælger forbeholder sig tilbageholdelsesret og modregningsret i opbevaret materiale. 

Kundemateriel, som opbevares på sælgers lagerhotel, er ikke forsikret og køber opfordres til at tegne egen forsikring for de elementer, der opbevares på sælgers lagerhotel.

20. Værneting

I tilfælde af uoverensstemmelser mellem køber og sælger skal tvisten afgøres efter dansk ret ved sælgers værneting (Retten i Aarhus) i henhold til Retsplejelovens regler.