Innovativ brug af genkendeligt visuelt DNA
Ambiente har designet Danske Commodities’ nye messekoncept, der skaber blikfang og genkendelighed med utraditionel brug af virksomhedens visuelle identitet.
Med særligt fokus på mindeværdighed er logo integreret som en aktiv del af standens design og får ny funktion som unik afskærmning af intimt møderum med mulighed for dybere dialog. De omgivende kvadratmeter indbyder til kortere samtaler over strategisk velplacerede højborde, hvor en specialproduceret kaffedisk i egefiner udgør centrum.
De iøjnefaldende brandfarver danner fundamentet for et kontrastfyldt design, der med gennemtænkt brug af planter og træ skaber et varmt og behageligt udtryk. For at understøtte det imødekommende messedesign er indretningen desuden dekoreret med organiskformede pendler, som blødt oplyser standen.
Opbevaringsrum skjult af illusion
For at sikre et ensartet design sørgede vi også for at skjule standens opbevaringsrum ved at bruge et stort brandbillede på de 4,5 meter høje bagvægge. Denne illusion sikrer, at fokus på udstillingskonceptet ikke forstyrres af et element, hvis primære formål er praktisk.

