Fra industribygning til bilunivers i særklasse
Kunde
Nellemann Leasing
Projekt
Forhandler med eget showroom, kontor og værksted Taastrup, Danmark
Størrelse
2.000 m²
Foto
Nellemann Leasing
Historien bag Nellemann Leasings nye domicil er næsten som eventyret om Den Grimme Ælling. Med hjælp fra Ambiente er en trist industribygning forvandlet til et eksklusivt bilunivers i to etager, der på alle måder matcher de biler, kunderne kommer for at se og købe.
Gentænkning af omgivelser og flow
Da Nellemann Leasing kontaktede Ambiente på baggrund af vores erfaring med transformationer, var udgangspunktet en bygning uden de kvaliteter, man normalt forbinder med eksklusive bilmærker, men potentialet var der. Hver eneste af de 2.000 m2 blev gentænkt af vores designere med fokus på kunderejsen. Showroom, kontorer, mødefaciliteter, eventområder og værksted blev samlet i ét sammenhængende koncept, hvor kunder naturligt bevæger sig mellem rådgivning, biloplevelser og events. Målet var at skabe et miljø, der understøtter både salg, relationer og brandoplevelser.
Specialløsninger, der løfter helhedsoplevelsen
For at understøtte det eksklusive udtryk designede og producerede Ambiente en række specialbyggede elementer til projektet. Blandt andet specialfremstillede træpaneler, merchandisevægge, stålkonstruktioner og en markant facade, der giver huset sin egen identitet. Samtidig blev belysningen udviklet, så bilerne altid præsenteres optimalt, uanset hvilke modeller der står i showroomet. Det er den type detaljer, der er med til at skabe forskellen mellem et bilhus og en brandoplevelse.
Ambiente stod for hele transformationen fra de første skitser til den færdige indretning, der gør det til en helt ny kundeoplevelse at komme ind i Nellemann Leasings kombinerede showroom, kundemodtagelse og administration.

