Hvis I kan forestille jer det, kan vi få det til at ske. Ganske enkelt. Det lyder måske en smule kæphøjt, men er ikke desto mindre sandt. Uanset om I er på udkig efter en partner til at bygge jeres messestande eller indrette jeres domicil, butik eller showroom et sted i verden, finder I kun ganske få med så stor erfaring som Ambiente. Vi har eksisteret siden 1999, og selvom det ikke i sig selv er en blåstempling af vores evner, så taler vores mange trofaste kunder deres eget tydelige sprog.

Kreativitet og håndværksmæssig dygtighed

Kreativitet er kernen i alt, vi gør. Giver du os et hvidt lærred, fylder vi det med tanker og ideer, der får det bedste frem i jeres brand. Vores erfarne design-team er nemlig 100% på hjemmebane, når det gælder messestande og butiksindretning, og mikser branchespecifikke trends med deres egne ideer – eller med ideer, I bringer til bordet. Og I kan være sikker på, det altid sker med de kommercielle briller på. For mere end noget andet har vi fokus på, at det, vi designer, skal skabe værdi.

Når du møder os, vil du dog hurtigt opdage, at kreativitet ikke er noget, der alene er forbeholdt designafdelingen. Vores dygtige håndværkere og montører kan bygge stort set alt helt fra bunden og gøre selv de skæveste ideer til virkelighed – i messehaller og butikker rundt omkring i verden eller hjemme på vores eget værksted. Deres håndværk er i en liga for sig og en af grundene til, at højprofilerede brands vælger os år efter år.

Og kaster I bare et enkelt blik på vores projektkalender, er I ikke et øjeblik i tvivl om, at Ambientes erfaring hele vejen rundt er tungere end tung. Hvert år står vi bag flere end 500 projekter over hele verden – hvilket betyder, at vi afleverer 1-2 projekter hver eneste dag. Vi kender regler og regulativer fra Norge til Kina som vores egen bukselomme og ved, hvad vi kan og må det ene sted, og hvad der ikke kan lade sig gøre et andet. Vi kalder den kompetence for do-how. For der er ikke meget, der slår en værktøjskasse fyldt med næsten tyve års praktisk erfaring fra den virkelige verden.

Tænk hvad vi kan gøre for jer…

Michael Skjødt

Jeg startede Ambiente i 1999 med en ambition om at bryde med den gængse systemtænkning og skabe plads til mere kreativitet i messebranchen. Kreativitet har været vores ledende princip gennem alle årene, ikke kun i form af modige idéer og innovative visuelle udtryk, men også i den måde, vi arbejder med projekter på. Jeg bruger betegnelsen realistisk kreativitet, fordi kreativitet, der ikke kan realiseres på grund af tid, budgetter eller strukturelle begrænsninger, forbliver en idé og skaber ingen værdi. Og det er netop dét, vi er her for at gøre: at skabe værdi for vores kunder.

Læs mere her