Indretning af flagskibsbutikker på alverdens prominente adresser

Kunde
Cybex

Projekt
Flagship Store, Paris

Foto
Hvem

Tyske Cybex er blandt verdens førende brands inden for baby- og børneudstyr, og virksomhedens flagskibsbutikker ligger på nogle af de mest prominente adresser i alverdens storbyer. Ambiente har gennem årene stået bag design, ombygning og indretning af en række af butikkerne og været med til at omsætte brandets identitet til eksklusive fysiske kundeoplevelser.

Premium rammer til premium produkter
Det er ikke kun placeringen af Cybex’ butikker, der tydeligt kommunikerer high-end. Butikkernes indretning er designet til at understøtte positioneringen som et luksusbrand og give kunderne en oplevelse, der matcher kvaliteten af produkterne. Ambiente har igennem årene designet og bygget en række af Cybex’ butikker – med specialfremstillede elementer, der løfter produktpræsentationen og skaber en fælles rød tråd på tværs af butikker i New York, Paris, Berlin, Amsterdam og Prag.

Internationale projekter kræver særlig do-how
At bygge butikker på prominente adresser i hjertet af storbyer stiller særlige krav til planlægning og arbejdsgange. Pladsen er ofte begrænset, adgangsforholdene vanskelige, og lokale regler for støj, parkering, leverancer og opbevaring af materialer kan være omfattende. Derfor kræver projekterne både erfaring, logistisk overblik og evnen til at håndtere mange interessenter på én gang. Og det er netop én af Ambientes spidskompetencer.

Forrige
Forrige

Carlsberg