Fra koncept til virkelighed for Kulturstyrelsen
Kunde
Kunstfonden
Projekt
Mindcraft, Milano
Størrelse
7.000 m²
Kurator
Ditte Hammerstrøm
I mere end 16 år har Ambiente samarbejdet med Kulturstyrelsen, Statens Kunstfond og skiftende kuratorer om realiseringen af MINDCRAFT under Milan Design Week. Ambientes rolle er ikke at udvikle de kunstneriske koncepter, men at hjælpe med at skabe de rammer, der præsenterer dem bedst muligt og indfrier kunstnernes ambitioner.
Fra vision til virkelighed
Hvert år møder Ambiente nye designkoncepter, nye kunstnere og nye udfordringer. Derfor starter arbejdet ofte længe før opbygningen i Milano. Gennem tæt dialog med kuratorer og designteam bidrager Ambiente med produktmodning, tekniske løsninger og praktisk sparring, så idéerne kan realiseres uden at miste deres kunstneriske integritet. Det handler om at finde svar på spørgsmålene mellem skitse og virkelighed: Hvordan bygges konstruktionen? Hvilke materialer skal bruges? Hvordan transporteres og monteres løsningen? Og hvordan bevares det ønskede udtryk inden for tidsplan og budget?
Erfaring gør forskellen, når tiden er knap
Milan Design Week er blandt verdens vigtigste designbegivenheder, og opbygningstiden er ofte kort. Her kommer Ambientes do-how i spil. Gennem årene har teamet opbygget stor erfaring med at håndtere komplekse installationer, værdifulde værker og stramme deadlines. Samtidig kræver arbejdet fleksibilitet og evnen til at finde løsninger, når virkeligheden ikke følger planen.
“I løbet af de 16 år, vi har haft fornøjelsen af at samarbejde med Ambiente, har deres service og forståelse for vores behov altid været upåklagelig. Michael Skjødt og hans team forstår, hvor vigtig kreativitet og høj kvalitet er for os, og de er fortsat en uvurderlig partner i at gøre vores visioner til virkelighed – altid til tiden og i henhold til den aftalte standard. I de sjældne tilfælde, hvor tingene ikke går helt som planlagt, kan vi altid stole på, at Ambiente finder alternative løsninger og idéer, så vi fortsat kan tilbyde vores kunder og interessenter den bedst mulige oplevelse.”Kristian Kastoft, projekt- og kommunikationschef, Statens Kunstfond

