Design af inspirerende lufthavnsoplevelse
Kunde
Billund Lufthavn
Projekt
Ankomsthallen Billund, Danmark
Størrelse
4.800 m²
For omkring fire millioner rejsende om året er ankomsthallen i Billund Lufthavn det første møde med Danmark. Ambiente har designet den ankomstoplevelse, der både understøtter det effektive flow gennem lufthavnen og giver besøgende en varm og imødekommende velkomst med inspiration fra attraktioner og særpræg i den sydvestlige del af Danmark.
Inspiration fra turistattraktioner
En grøn tråd følger passerne fra ankomst i de enkelte gates og hele vejen til ankomsthallen. I loftet i gatesene hænger elementer inspireret af dansk natur og kultur med subtile referencer til blandt andet runesten, vindmøller og LEGOLAND, som er nogle af de turistattraktioner, besøgende kan opleve i området omkring Billund.
Specialdesignede løsninger til et krævende miljø
En stor del af projektet bestod i at udvikle og producere inventar, der kan holde til mange års intensiv brug. Ambiente designede blandt andet de karakteristiske cirkulære bænke og en række lange rørformede installationer med integrerede spille- og aktivitetselementer. Konstruktionerne fremstår lette og legende, men kan samtidig modstå den daglige belastning fra millioner af rejsende.

