Atmosfærefyldt messestand designet til at blive brugt igen og igen

Kunde
Dlg Group

Projekt
Messestand ECE, København

Størrelse
72 m²

Foto
Martin Sølyst

DLG’s ambition på ECE-messen i København var at samle virksomhedens forskellige forretningsområder i én stærk fortælling. Ambiente stod for både design og opbygning, men opgaven handlede om mere end at skabe en flot messestand. Allerede i designfasen blev der tænkt i, hvordan store dele af løsningen kunne få nyt liv efter messen og fortsætte med at skabe værdi på DLG’s hovedkontor.

Genbrugstanken indbygget fra starten
Mange messestande har en levetid på få dage, men for DLG var ambitionen en anden. Derfor udviklede Ambiente et standkoncept, hvor en række centrale elementer var designet til at kunne demonteres, flyttes og genbruges. Møbler, belysning, tæpper og logoelementer blev udvalgt med henblik på efterfølgende brug på DLG’s hovedkontor, mens plantekasser og vægelementer blev udviklet, så de kunne indgå i fremtidige messeaktiviteter. På den måde blev bæredygtighed ikke et tillæg til projektet, men en integreret del af løsningen fra første streg.

Messe-elementer med lang levetid
Ambitionen om at genbruge elementer stillede krav til designprocessen, som skulle tage højde for, at elementerne skulle fungere optimalt på messen og samtidig være fleksible nok til efterfølgende at skabe værdi i helt andre sammenhænge. Og netop den tankegang er én, Ambiente hylder. DLG-projektet er et godt eksempel på, hvordan høje kundeambitioner og gennemtænkt design både kan være med til at reducere spild og samtidig skabe en stærk oplevelse for de besøgende.

Forrige
Forrige

Furninova

Næste
Næste

Statkraft