Standdesign med bæredygtighed som bærende element for norske Statkraft

Kunde
Statkraft

Projekt
Messestand Intersolar Europe, München

Størrelse
96 m²

Som en af Europas største leverandører af vedvarende energi er det vigtigt for norske Statkraft, at deres messestand afspejler virksomhedens bæredygtighedsambitioner i praksis. Ambiente fik til opgave at designe et standkoncept, der er bygget med bæredygtige materialer, og som kan genbruges på tværs af messer og tilpasses stande i alle størrelser.

Bæredygtighed starter på tegnebrættet
Ambientes design sikrer, at vægge, mødeområder, diske og displayelementer kan sammensættes fleksibelt og skaleres op og ned – uden at miste Statkrafts identitet. Alle materialer er valgt med både holdbarhed og et bæredygtigt perspektiv for øje. Standen er bygget af bl.a. komprimerede tekstiler, naturtapeter af græsser og urter, PVC-fri og CO₂-neutral gulvbelægning og akustiske paneler af genanvendt plast.

Designet til et langt liv
For Statkraft handlede bæredygtighed ikke om ét enkelt greb, men om at tænke hele løsningen anderledes. Med kombinationen af ansvarlige materialevalg og et fleksibelt, genanvendeligt koncept har vi skabt en stand, der understøtter virksomhedens værdier i praksis og reducerer ressourceforbruget over tid. Foreløbig er standen blevet brugt på flere end 20 messer verden over – med de samme elementer og det samme stærke brand-DNA.

Forrige
Forrige

Dlg Group

Næste
Næste

Nordlux