Multifunktionelt showroom giver dansk sundhed en stærk scene
Kunde
Healthcare Denmark
Projekt
Besøgscenter i Innovation København, Danmark
Størrelse
210 m²
Healthcare Denmarks besøgscenter i København er det danske sundhedsvæsens udstillingsvindue over for beslutningstagere og delegationer fra hele verden. Et helt konkret krav til indretningen var derfor et fleksibelt rum, som nemt kan skifte karakter efter behov og antal besøgende. Ambiente forvandlede i samarbejde med brandbureauet ZUPA et anonymt lokale til et multifunktionelt showroom med et blødt, stemningsfuldt formsprog.
Designet til hurtige sceneskift
Besøgscentret kan i løbet af få dage blive brugt til alt fra præsentationer for mange deltagere til break-out sessions, møder og middage. Indretningen er derfor tænkt, så få personer nemt kan omstille rummet fra auditorie til middagsopsætning. Flytbare møbler, fleksible zoner og strategisk placerede gardiner gør det muligt at ændre rummets funktion på få minutter uden at gå på kompromis med det æstetiske udtryk. Der er også mindre zoner til telefonsamtaler og uformelle møder, så flere aktiviteter kan foregå parallelt i samme miljø.
Samarbejde med branding i centrum
Mens ZUPA bidrog med den strategiske fortælling og oplevelsesmæssige retning, omsatte Ambiente ambitionerne til et fysisk miljø, der afspejler dansk kultur og sikrer, at mødet med dansk sundhed og life science føles professionelt uden at blive formelt.
"Fra det allerførste møde viste Ambiente en naturlig forståelse for vores behov og for, hvordan de kunne omsættes til konkrete rum og brugeroplevelser. De tog vores idéer og forvandlede dem til et design, der fuldt ud indfrier – og overgår – vores forventninger. Vi har nu et rum, der samler mennesker, deler viden og præsenterer vores mission på den bedst mulige måde – præcis som vi forestillede os fra begyndelsen."Ari Vigur Hansen, digital konsulent, Healthcare Denmark

