Gør det nemt at gøre det selv med intuitiv shop-in-shop-løsning
Kunde
Troldtekt
Projekt
Shop in Shop koncept
Troldtekt ønskede en shop-in-shop-løsning til byggemarkeder og forhandlere, hvor kunder ofte skal træffe deres valg hurtigt og på baggrund af relativt begrænset information. Ambiente udviklede et displaysystem, der gør det nemt at forstå produktets muligheder og fordele allerede ved første møde.
Designet til at guide kunden
Det er de færreste, som køber akustikløsninger på daglig basis. Troldtekts shop-in-shop-løsning er derfor tænkt med udgangspunkt i kundens beslutningsproces. I stedet for små materialeprøver og tekniske produktkort udviklede vi en løsning, hvor panelerne præsenteres i store formater, der minder om deres faktiske anvendelse på vægge og lofter. På den måde har kunderne mulighed for at se, røre og sammenligne materialerne, så det bliver lettere at træffe det rigtige valg.
Bygget til travle butiksmiljøer
Displayet er udviklet til travle butiksmiljøer med høj trafik og mange mennesker, som dagligt er i kontakt med løsningen. Konstruktionen er robust, let at vedligeholde og fleksibel, når det gælder opdatering af paneler. Det gør det nemt for Troldtekt at bevare et stærkt og genkendeligt brandudtryk på tværs af butikker uden at skulle udvikle nye løsninger hver gang, der kommer nyheder, eller produkter udgår af sortimentet.

