Modulært retailkoncept skaber sammenhæng i frivillig kæde
Kunde
KonditorBager
Projekt
Shop in Shop koncept
Som frivillig kæde står KonditorBager over for en særlig udfordring: Hvordan skaber man en genkendelig kundeoplevelse på tværs af butikker med forskellige størrelser, ejere og lokale behov? Ambiente udviklede et fleksibelt retailkoncept, som giver de enkelte bagere frihed til at tilpasse løsningen, samtidig med at kunderne møder den samme identitet på tværs af kæden.
Designet til virkelighedens bagerier
I tæt samarbejde med KonditorBager udviklede Ambiente et modulært butikskoncept, som første gang blev implementeret i kædens flagskibsbutik i Vordingborg. Konceptet består af fleksible inventarløsninger, diske og præsentationsområder, som kan tilpasses den enkelte butik. Det giver bagerne mulighed for løbende at opgradere eller udvide deres butik uden at miste sammenhængen med kædens overordnede udtryk.
En stærkere kundeoplevelse i hele kæden
Målet var ikke blot at skabe pæne butikker, men at gøre det lettere for kunderne at finde rundt, opleve produkterne og genkende KonditorBager-universet, uanset hvilken butik de besøger. Samtidig blev konceptet udviklet med fokus på den daglige drift, så medarbejdere, varepræsentation og kundeflow fungerer optimalt i en travl hverdag.
Foreløbig er konceptet implementeret i fire af den frivillige kædes butikker.

