Indretningskoncept til ny kæde af premium padelcentre

Kunde
Rocket Padel

Projekt
Roll-out of padel centers, Denmark

Rocket Padel er en ny kæde af premium padelcentre med en ambition om være mere for sine brugere end bare baner og omklædningsrum. Ambiente udviklede et skalerbart indretningskoncept, der understøtter visionen om at gøre Rocket Padel til et sted, hvor mennesker mødes om sporten, men også bliver hængende bagefter.

Rammerne for både sport og relationer
Ambientes designere to afsæt i, at padel er lige så meget en social aktivitet som en sportsgren. Loungeområder, opholdszoner og mødesteder blev tænkt ind som en central del af oplevelsen fra starten, ligesom der var fokus på at tilbyde faciliteter, som gør det muligt at kombinere sport og erhvervsliv. Blandt andet blev der indrettet mødelokaler og fleksible områder, hvor virksomheder kan holde møder, netværksarrangementer eller kundeevents før eller efter en kamp.

Skalerbart koncept, der kan vokse med kæden
En vigtig del af opgaven var, at indretningskonceptet blev så fleksibelt, at det nemt kan tilpasses nye lokationer i takt med, at Rocket Padel udvider kæden, og samtidig så stringent, at der er en tydelig identitet, uanset hvor i landet, man møder Rocket Padel. Ambiente skabte et sammenhængende interiørunivers med materialer, farver og løsninger, som giver Rocket Padel et genkendeligt udtryk på tværs af centre – uden at låse det så meget, at det bliver en klods om benet i nye centre med et mere ukurant bygningslayout.

Der er foreløbig fire Rocket Padel-centre i Danmark – i Esbjerg, Randers og to i Viborg,

Næste
Næste

Fængslet