Ny domicilindretning giver plads til administration, showroom og fællesområder

Kunde
Gabba

Projekt
Hovedkontor Kolding, Danmark

Størrelse
1.360 m²

Da Gabba begyndte at kigge på mulighederne for at udvide hovedkontoret i Kolding, var deres umiddelbare idé at bygge til. Ambiente kunne imidlertid se, at den eksisterende bygning havde potentialet til at kunne rumme de ekstra faciliteter, Gabba ønskede plads til. Fokus blev derfor flyttet fra udvidelse til transformation – og resulterede i et domicil med plads til administration, showroom og fællesområder uden at opføre flere kvadratmeter.

Fra tomt lagerlokale til husets hjerte
De ekstra kvadratmeter blev fundet i et tidligere lagerområde, som stod ubrugt hen. Det blev omdannet til administrationsområder, nye fælleszoner og opdaterede showroomfaciliteter og er i dag det naturlige hjerte i Gabbas hovedkvarter. Her foregår alt fra uformelle kaffesamtaler og samarbejdsmøder til kreative sessioner og sociale afbræk, fx en omgang bordtennis efter frokost.

Tænk før du bygger nyt
Det har altid været et princip for Ambiente at overveje mulighederne grundigt, inden der bare opføres nye kvadratmeter. I Gabbas tilfælde gik tæt dialog, brugeranalyser og en grundig forståelse af virksomhedens vision, behov og værdier forud for anbefalingen om at transformere eksisterende kvadratmeter frem for at bygge flere. Og det glæder os, hver gang transformation er en mulighed, for de mest bæredygtige kvadratmeter er nu engang dem, der ikke bliver bygget.

Forrige
Forrige

Bytømreren

Næste
Næste

Obton