Domicilindretning helt i tidens ånd

Kunde
Ditur

Projekt
Hovedkontor Hasselager, Danmark

Størrelse
6.000 m²

Da DitUr besluttede at samle deres aktiviteter i et nyt domicil uden for Aarhus, var ambitionen at løfte barren for, hvad en arbejdsplads er og kan. Stifterne Mikkel og Kasper Dissing ønskede et levende hus med plads til fællesskab, kreativitet og vækst – og med den ønskeseddel i hånden gik Ambientes designere i gang med at indrette det 6.000 m2 store, nybyggede domicil.

Dyrk fritidsinteresser uden at gå hjem
Kontormiljøer, mødelokaler, personalerestaurant og loungeområder er tænkt sammen som én samlet oplevelse, hvor det er nemt at bevæge sig mellem fordybelse, samarbejde og sociale aktiviteter. Huset rummer også fitnessfaciliteter, padelbane og bordtennisområder, som understøtter den kultur og fællesskabsfølelse, der ligger i DitUrs DNA. Målet for os var at skabe en arbejdsplads, hvor trivsel er i højsædet – også når arbejdsdagen er forbi.

Kunstinstallation med tiden som omdrejningspunkt
Det første, man møder, når man træder ind i bygningen, er et åbent showroom i fuld højde, hvor DitUrs produkter præsenteres i eksklusive montre udført i sortbejdset egetræ, glas og messingdetaljer. Fra loftet hænger en stor kunstinstallation i stål, som refererer til tid i både analog og digital form og skaber en direkte forbindelse til DitUrs kerneforretning. Værket er designet og produceret af Ambiente, som også har stået for hele færdiggørelsen af indretningen i det nye domicil.

Næste
Næste

Elcon