Pleje og vedligeholdelse

Pleje og vedligeholdelse af linoleum

Tør overfladen med en klud opvredet i rent vand, og tør straks efter med en ren, tør klud. Anvend mild sæbespånevand (1-2 dl sæbespåner opløst i 10 l varmt vand), hvis overfladen er meget beskidt. Sæbespånerne vil danne en tynd hinde, som virker smudsafvisende og forhindrer unødigt slid af overfladen. Undgå brug af opvaskemiddel, brun sæbe og salmiakholdige rengøringsmidler, da disse vil skade overfladen.