36 m2 + 36 m2
Ambiente har i tæt samarbejde med Mofibo designet, produceret og opstillet en uhyggelig, spændende og anderledes messestand.
Messestandens design udnytter de 36m2 til fulde, hvor både storytelling og praktik går op i en højere enhed. En rå kiste som disk skaber rammerne for mindre ophold til små møder og snakke, mens et skinnesystem m. forskellige backdrops kommunikerer forsider fra forskellige bøger, og et industrielt rullebord i midten af standen med bakker til nøgleringe, fungerer som udlevering af merchandise.
Den uhyggelige stemning understøttes desuden med sit makabre design, hvor elementer som barkflis på gulvet, et dødt træ i midten af standen samt arkivskabe til obduktion af lig mv., er med til at binde standen sammen og sætte scenen for enhver spændende krimi.
Udendørs havde Mofibo også et område, som blev bygget fint op om en mindre iscenesat mord-scene, markeret med gul afspærring. Området inviterede til mindre ophold og pauser med udendørs lounge stole samt en kommunikationspylon med info om program for spændende indslag på messen samt relevant branding og information om Mofibo.
- Se en anden messestand Ambiente har bygget for Mofibo.