120 m²
JUAL’s nye messekoncept tager udgangspunkt i virksomhedens transformation til ét brand. Den nye identitet introduceres gennem tydelig kommunikation og stærk branding, der samtidig præsenterer virksomhedens kerneprodukter.
Den gennemgående stil er skabt med fokus på at være ærlig og luftig, hvor klare linjer skaber et indbydende rum i den åbne konstruktion. Det rå ”modelhus” skaber en realistisk ramme om produktfremvisningen og giver på den måde en autentisk kontekst, der afspejler produkternes anvendelse i den virkelige verden.
Standens transparente udtryk inviterer gæster indenfor og danner samtidig grobund for dialog om produkternes anvendelse. Integrerede arbejdsstationer og industrielle samlinger understreger virksomhedens professionelle tilgang og skaber en inspirerende atmosfære for de besøgende.