80 m2
Ambiente har i tæt samarbejde med Joseph Joseph modnet og realiseret deres designoplæg. Standen har fokus på multifunktionalitet, hvor der først og fremmest er plads til udstilling af virksomhedens mange produkter, og rummer essentielle funktioner som et imødekommende receptionsområde, komfortable mødezoner og depotrum til opbevaring.
Alle detaljer er omhyggeligt planlagt for at imødekomme Joseph Josephs behov for produktdisplay af deres brede sortiment. Standen indeholder en række specialproducerede display, som er optimeret til udstilling af netop de valgte produkter på elegant vis.
Standdesignet bærer præg af forskellige former for branding og fjernkending, lige fra subtile logoer, til iøjnefaldende og farverig grafik, som skaber et dynamisk og opsigtsvækkende udtryk.
De store vægflader i gangbanerne er udnyttet til stor, farverig og bagbelyst grafik, som tiltrækker opmærksomhed. Indvendigt er hele messestanden udført i brandets primære farve, en mørkegrå tone, som står i kontrast til de mange produkter, og giver ro til at produkterne kan træde frem.
- Se en anden messestand, Ambiente har bygget, hvor klare farver er i fokus.