Messestand
Messestand - overblik
Kunde
BESTSELLER
Projekt
Messestand på CIFF
Størrelse

7000 m2

Fotograf
CIFF & Anders Elmshøj

Ambiente realiserer Bestsellers ambitiøse messestand på CIFF

Da Bestseller besluttede at samle alle deres brands i én imponerende messestand på 7.000 kvadratmeter under Copenhagen International Fashion Fair (CIFF), blev Ambiente valgt som deres samarbejdspartner til at bringe visionen til live. Fra begyndelsen stod det klart, at projektet krævede en kombination af præcision, detaljeret planlægning og dygtigt håndværk. Vi tog ansvar for hele processen, fra modning af designet til produktionen af unikke designelementer og den samlede logistik og montage. Med 42 montører på plads arbejdede vi intensivt i 12 dage for at sikre, at alle elementer og detaljer var perfekt udført. Under opsætning og nedtagning har montageteamet sammenlagt gået 8.000 km – det svarer til at gå fra Skanderborg i Danmark til Johannesburg i Sydafrika.

Bæredygtighed og innovation i hvert trin af projektet

I et projekt af denne størrelse er bæredygtighed ikke blot en ambition, men en nødvendighed. Hos Ambiente sørgede vi for, at 90% af de materialer, vi brugte til Bestsellers messestand kunne genbruges eller genanvendes. Dette omfattede blandt andet opstilling af 8.500 kvadratmeter cirkulært materiale til vægopbygning, som efter messen blev knust og genanvendt på ny. Vi er på alle måder stolte af resultatet som var en treenighed af høj kreativitet, gedigent håndværk og med bæredygtighed som prioritet.