Domicilindretning
Domicilindretning - overblik
Kunde
Ambiente
Projekt
Hovedkontor Skanderborg
Størrelse

11.500 m2

Design
Ambiente
Fotograf
Christian B, Yellows

"Nordisk, minimalistisk, tidløst, funktionelt og gennemtænkt ned til mindste detalje, men samtidig smukt, moderne og stemningsfuldt domicil. En unik atmosfærefyldt bygning designet til at skabe gode rammer om virksomhedens medarbejdere.

Et af fagjuryens argumenter for at kåre Ambiente som Årets Kontorbyggeri 2020

Fremtidens domicil bryder med vanetænkning


På Ambientes hovedkontor er der højt til loftet på alle måder. Målsætningen har været at skabe noget, der ikke er set før, og som får folk til at sige wauw. Som et spektakulært arkitektonisk statement har Ambiente skabt White City. 18 hvide huser, der visuelt er som forskudte kasser stablet oven på hinanden i hele administrationsbygningens længde hvor det skaber rumlige oplevelser og nicher i det ellers åbne kontorlandskab. Her er bl.a. mødelokaler, designlaboratorie og kontorer - og som et spændende greb er alle trapper til første etage gemt inde i husene, så det kubiske udtryk fuldendes.

På baggrund af en offentlig afstemning og en fagjury blev Ambiente kåret til Årets Kontorbyggeri 2020 af Norcon, en privatejet, uafhængig dansk virksomhed, som ligeledes kårer Årets Skolebyggeri, Årets Sundhedsbyggeri og Årets Idrætsbyggeri.

Virksomhedens kundeløfte ’Creative spaces. Carefully built’ er ikke bare tomme ord. For de godt 11.500 m2, der udgør Ambientes nye hovedkontor, får de fleste til at spærre øjnene op. Først og fremmest på grund af den kreative og meget spektakulære udnyttelse af kvadratmetrene – og dernæst når de finder ud af, at prisen for det nybyggede hovedsæde ligger en del under, hvad man kunne forvente.

- se en anden domicilindretning Ambiente har designet og realiseret